Job
Bliv elektriker hos
Søndergaard EL A/S
Vi er altid på jagt efter nye talentfulde medarbejdere til at styrke vores team. Med et job som elektriker hos Søndergaard El bliver du en del af et team på næsten 50 mand, hvor fællesskab og sociale arrangementer vægtes højt. Vi har en uformel omgangstone, og vi gør meget ud af, at der ikke skal være langt fra den øverste ledelse til den yngste lærling.
Her på siden slår vi aktuelle stillingsopslag op. Skulle du være gået forgæves, så er du velkommen til at sende os en uopfordret ansøgning.
Vi modtager alle ansøgninger på bs@hs-el.dk
Foretrækker du i stedet at ringe, så kan du fange Brian
på 40 17 07 99




Ledige stillinger
Vi er i stor udvikling, og søger derfor flere kompetente elektrikere. der har lyst til at blive en del af vores stærke team, og vi håber, det er dig!
Vi er en af Holstebros største elektrikervirksomheder, hvilket betyder at vi beskæftiger os med næsten alle slag opgaver inden for elfaget. Og fordeling af opgaverne sker selvfølgelig ud fra interesse og kompetencer!
Dine opgaver kan bl.a. være:
- Installation og serviceopgaver for både private, offentlig og erhverv
- Akutte service og fejlfindings opgaver hos vores faste kunderne i hverdagen
- Løbende kontakt med kunder – hvor du er vores ansigt udadtil
- Nybyg og renoveringsopgaver af huse
- Midlertidige installationer på byggepladser og lokale festivaler
- Større projektopgaver som opførsel eller renovering af erhvervsbygninger, boligblokke eller offentlige institutioner.
- Netværks- og datainstallationer
- Opsætning og service af ladestandere til elbiler
- Installation og service af solcelleanlæg
- Opsætning og service af varmepumper
- Opsætning og vedligeholdelse af ABA-anlæg
- Opsætning og vedligeholdelse af alarmsystemer og adgangskontrol
- Opsætning af overvågningskameraer
Vi leder efter dig, der:
- Er uddannet elektriker (eller har en anden el-teknisk baggrund)
- Er mødestabil og har et smil på læben
- Er selvstændig, men også glad for teamwork
- Tager ansvar og gør dig umage – både for kunderne og kollegaerne
Vi tilbyder dig:
- Løn efter kvalifikationer og attraktive pensionsforhold
- Frihed under ansvar, vi stoler på dig og dit arbejde
- Spændende og alsidige opgaver, så du slipper for ensformighed
- En arbejdsplads med god stemning og hjælpsomme kollegaer
- Sociale arrangementer og aktiviteter uden for arbejdstiden
Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning og CV til Brian på bs@hs-el.dk.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at ringe på 40 17 07 99.

Bliv lærling hos Søndergaard El
Gennem firmaets levetid har vi udlært næsten 100 lærlinge. Lige nu har vi 12 lærlinge. Både alm. og voksenlærlinge.
Som lærling hos os, får du lov til at prøve kræfter med lidt af hvert. Du kommer til at indgå i hverdagens projekter præcis som firmaets øvrige ansatte.
Vi ansætter lærlinge 1-2 gange årligt. Ofte i starten af året og igen i efteråret. Du er altid velkommen til at tage kontakt til os, hvis du ønsker en læreplads som elektriker. Måske vi kan finde en plads til netop dig!
Send en mail til bs@hs-el.dk eller ring på 40 17 07 99, så tager vi en uforpligtende snak.







